Siemens EQ6-serien: Generation 2

03/04 2019 : Tips & guides
Siemens EQ6-serien: Generation 2

Er du i tvivl om, hvilken model du skal vælge i Siemens EQ6-serie generation 2? Her kan du læse om forskellene på de forskellige modeller og se vores video, hvor Morten demonstrerer maskinerne.

Siemens EQ6 består af tre modelgrupper, hhv s300, s500 og topmodellen s700. Fælles for alle modellerne, er det store og utroligt overskuelige touchdisplay, der gør det meget nemt at navigere rundt, indstille drikkene og brygge kaffe både med og uden mælk ved blot et tryk på skærmen. Ligeledes er alle modellerne udstyret med automatiserede rengørings- og vedligeholdelsesprogrammer, der gør det nemt at vedligeholde maskinen, når den beder om det.

I forhold til EQ6-serien Generation 1, er der kommet en smart Favorit-funktion samt en række nye drikke til via "Special"-knappen (americano og flat white i alle modeller, samt cortado i s500 og s700). Derudover har Siemens redesignet risten over drypbakken, så den er udstyret med plastiklameller, der sørger for at vandet rammer ned i drypbakken, og du undgår desuden ridser fra kopperne.

Forskellene og nyhederne for hver modelgruppe kan du læse meget mere om herunder, hvor vi gennemgår hver model.

De nye drikke

Via "Special"-knappen kan du tilgå maskinens nye drikke - americano og flat white på alle modeller, samt cortado ved s500 og s700.

En americano er en espresso fyldt op med vand, hvilket giver en mere rund og blød kop kaffe, end hvis man fx laver en klassisk Cafe Creme (sort kaffe) - en populær drik, som ifølge historien opstod i Italien under 2. verdenskrig, hvor de udstationerede amerikanske soldater tilføjede vand til den kraftige italienske espresso for at mildne smagen.

En cortado består af lige dele espresso og varmt mælk - en skøn kop kaffe, der især drikkes i Spanien og Portugal, men som også er blevet meget populær i Danmark. Navnet er spansk for ordet “skåret”, hvilket hentyder til, at man har skåret den skarpe smag af espressoen ved at tilsætte mælk.

En flat white stammer oprindeligt fra Australien og er en espresso med mælkeskum. Forholdet mellem mælk og kaffe er meget lig en cappuccino, men her laver maskinen først kaffe og derefter mælk, hvilket giver en lidt anden smag og karakter til drikken.
 

Siemens EQ6 s300

EQ6 s300 er en smuk og meget klassisk maskine med en sølvfarvet front. Denne model giver dig mulighed for at brygge i alt 10 forskellige kaffe- og mælkedrikke, som kan indstilles på hhv. kaffestyrke og den totale mængde angivet i ml, så du får præcis den mængde i koppen, som du ønsker. Er du til en ekstra stærk kop kaffe, kan du med fordel vælge DoubleShot-kaffestyrke, så maskinen brygger kaffen ad to omgange - på den måde får man mest mulig smag ud af bønnerne, og man undgår på samme tid at forlænge ekstraktionstiden, som ofte betyder, at man vil trække kedelige bitterstoffer ud.

Ved hjælp af Favorit-funktionen, kan du indstille to ekstra drikke baseret på de eksisterende kaffedrikke, som du kan tilpasse efter egne ønsker - en praktisk funktion, hvis man eksempelvis er to, der drikker cappuccino, men ikke er enige om, hvordan indstillingerne skal være. 

Siemens TE653M11RW EQ6 s300

Siemens EQ6 s300
  • 3 kaffedrikke
    Espresso, sort kaffe, americano
  • 7 mælkedrikke
    espresso macchiato, flat white, cappuccino, cafe au lait, latte macchiato, varm mælk, mælkeskum
  • 2 favorit-opskrifter
  • 7 kaffestyrker fra mild til doubleShot
  • 300g bønnebeholder
  • 1,7 liter vandtank
  • Læs mere her

________________________________________________________________________

Siemens EQ6 s500

Den store fordel ved s500 er, at man får muligheden for at justere forholdet mellem mælk og kaffe på fx en cappuccino eller latte macchiato, så man kan vælge procentvist, hvor meget mælk, man ønsker i den pågældende drik. Maskinen har desuden to mælkeudløb, hvilket betyder, at man kan brygge to kopper kaffe med mælk på samme tid.

Maskinen har en flot sølvfarvet front med detaljer i rustfrit stål, der giver et endnu mere eksklusivt og lækkert look.
 

Forskellen på s500 kontra s300

  • Justerbart forhold mellem mælk og kaffe
  • Brygger 1-2 kopper kaffe ad gangen - også med mælk
  • 1 ekstra drik (Cortado)
  • Detaljer i rustfrit stål

Siemens TE655203RW EQ6 s500

Siemens EQ6 s500
  • 3 kaffedrikke
    Espresso, sort kaffe, americano
  • 8 mælkedrikke
    cortado, espresso macchiato, flat white, cappuccino, cafe au lait, matte macchiato, varm mælk, mælkeskum
  • 2 favorit-opskrifter
  • 7 kaffestyrker fra mild til doubleShot
  • Justerbart forhold mellem mælk & kaffe
  • 1-2 kopper med & uden mælk
  • 300g bønnebeholder
  • 1,7 liter vandtank
  • Udgået model

________________________________________________________________________

Siemens EQ6 s700

EQ6 s700 er seriens topmodeller, som selvfølgelig har alt det gode fra både s300 og s500, og som derudover er udstyret med en såkaldt "komfort-pakke", der består af kopbelysning ved brygning samt hele fire drikke i Favorit-funktionen.

Serien består af to modeller med samme egenskaber samt en smuk front i rustfrit stål, der giver et utroligt eksklusivt look - eneste forskel på de to modeller er farven på fronten (rustfrit stål kontra antracitfarvet rustfrit stål).
 

Forskellen på s500 kontra s700

  • 2 ekstra favorit-opskrifter
  • Kopbelysning
  • Front i rustfrit stål

Siemens TE657313RW EQ6 s700

Siemens EQ6 s700
  • 3 kaffedrikke
    Espresso, sort kaffe, americano
  • 8 mælkedrikke
    cortado, espresso macchiato, flat white, cappuccino, cafe au lait, matte macchiato, varm mælk, mælkeskum
  • 4 favorit-opskrifter
  • 7 kaffestyrker fra mild til doubleShot
  • Justerbart forhold mellem mælk & kaffe
  • 1-2 kopper med & uden mælk
  • 300g bønnebeholder
  • 1,7 liter vandtank
  • Front i rustfrit stål
  • Kopbelysning
  • Læs mere her

Siemens TE657319RW EQ6 s700

Siemens EQ6 s700
  • 3 kaffedrikke
    Espresso, sort kaffe, americano
  • 8 mælkedrikke
    cortado, espresso macchiato, flat white, cappuccino, cafe au lait, matte macchiato, varm mælk, mælkeskum
  • 4 myCoffee opskrifter
  • 7 kaffestyrker fra mild til doubleShot
  • Justerbart forhold mellem mælk & kaffe
  • 1-2 kopper med & uden mælk
  • 300g bønnebeholder
  • 1,7 liter vandtank
  • Front i rustfrit stål
  • Kopbelysning
  • Udgået model

Relaterede indlæg

Del dette indlæg